Det har været så god en oplevelse at få vores første kuld killinger, at vi "kom til" at beholde Achilla.

Hun er chokolade tabby masket, og har et super temperament. Hun er dejlig kraftig bygget, en rigtig bamsetrold og hendes "look" er bare så dejligt. Hun er meget legesyg, kælen og spinder gerne.

Hun er bestemt fars kat. Hvis hun synes der skal kæles skriger hun bare indtil  far tager hende op. Og hvis han sætter hende ned før hun synes de har kælet nok skriger hun bare højlydt igen ! Forkælet ? Nej da, bestemt ikke.

Hun er en meget sjov kat med stor personlighed. Bl.a. nyder hun gerne et brusebad sammen med far, og tit når fjernsynet kører sætter hun sig foran eller oppe oven på fjernsynet og kigger med.

Vi glæder os meget til at følge hende i årene fremover.