Ichiban betyder den første på japansk, og han er netop vores første kat. Han er en rigtig dejlig chokolade masket han kastrat.

Vi hentede ham den 27. Januar 2001 hos Song-Hio v/Charlotte og Harald Holm i Hårlev.

Det vil være løgn, hvis jeg skrev han var køn på daværende tidspunkt. Han var ranglet og havde ikke ret meget pels, men han var charmerende. Vi måtte bare have ham med hjem, og i dag er han en rigtig køn, dejlig bamsetrold med dejlig pels og et super dejligt temperament. Han elsker at ligge i arm og blive nusset. Er meget nysgerrig og legesyg, og er altid med når vi laver noget. Han klarer alt fra at skifte sengetøj til at sætte kartofler ! Han er en rigtig vildbasse som elsker at lege tag fat og gemmeleg. Han elsker mine strikkede hår elastikker når jeg ruller dem sammen til en kugle. Så dribler han rundt med dem, for til sidst at gå ud til vandskålen og drukne dem !! Hans selvtillid fejler intet. Jeg er sikker på han mener han er herren i huset !!

En ting er helt sikkert : han er og bliver vores et og alt !